Grupperne

Sapphos lokale bruges også af flere lokale LGBTQ+ foreninger til møder, forsamlinger osv. Du kan læse mere om grupperne her og se, om der skulle være nogle, der er relevante for dig.

Følgende grupper har fast mødetidspunkt på Sappho:

T-Gruppen

Mødes hver anden søndag – se kalenderen


HMF kvinder

Homo med forsinkelse (HmF) er et netværk for dig, der er sprunget ud som homoseksuel eller biseksuel, eller som er begyndt at tænke over din seksualitet senere i livet. Her finder du et trygt og støttende fællesskab, hvor du kan møde andre i samme situation og dele dine tanker og erfaringer. Formålet er at skabe et rum, hvor man kan tale om de udfordringer og oplevelser, der følger med at springe ud eller at udforske sin seksualitet senere i livet. https://lgbt.dk/homo-med-forsinkelse/


Aarhus Regnbue Idræt (Tidligere Danish D-Lite Sport Club aka Aarhus Homosport)

En upolitisk idrætsforening, der tilbyder forskellige idrætsgrene og ikke mindst socialt samvær for LGBT’er i Århus og omegn. Der tilbydes p.t. følgende idrætsgrene: løb,  svømning, badminton, fodbold, og walk. Klubben har siden 1995 gjort et stort stykke arbejde for at styrke det sociale samvær mellem LGBT’er og i den forbindelse er klubben indgået i et givtigt samarbejde med Sappho, hvor klubben afholder klubaftener, særarrangementer, møder og generalforsamlinger.


Bi+Aarhus

Bi+ Aarhus er et mødested for voksne, der er tiltrukket af flere køn. Uanset om du identificerer dig som biseksuel, panseksuel, bicurious, homofleksibel, queer eller noget helt andet – og uanset dit køn – er du velkommen. Vores mål er at skabe et fællesskab og netværk for bi+ personer i Aarhus og omegn, hvor sociale arrangementer kombineres med samtaler og oplysning om de forskellige aspekter af at have en bi+ identitet. Bi+ Aarhus drives af frivillige i samarbejde med LGBT+Huset og Sappho. https://lgbthusaarhus.dk/bi-aarhus/


LGBTQ+ Spiser Sammen i Aarhus

Her kan du deltage i fællesspisninger med andre fantastiske LGBTQ+ personer. Vi mødes over et måltid, gode samtaler og en hyggelig aften sammen. https://www.facebook.com/groups/476514811290769?locale=da_DK


PROUD filmfestival

Filmfestival i Aarhus dedikeret til LGBTQ+-film. Den afholdes hvert år i uge 40 og 41 i Øst for Paradis. https://proud.dk


NB. LGBT-Århus Ungdomsgruppe + Rådgivning

Efter 32 år i Jægergårdsgade flyttede LGBT Aarhus i 2009 sammen med Sappho i Mejlgade 71. De er nu flyttet igen, til LGBT+ Huset.