Baggrund

Sappho?

Sappho var en græsk digter som levede ca. 600 f.Kr.. Hun boede på øen Lesbos, hvor hun startede en skole for unge kvinder. Hun skrev glødende digte og var ret frustreret, derfor hedder stedet til daglig:

ERNAS TAVERNA

Kvindehusforeningen af 8. marts 1992 er en almennyttig forening under fritids- og kulturforvaltningen og har eksisteret siden 8. marts 1992. Bag drift og vedligeholdelse står en bestyrelse og en stor gruppe frivillige. Alle arbejder gratis.

KvindeinformationsCafeen Sappho drives af Kvindehusforeningen af 8. marts 1992, hvorfor du skal have medlemskort for at deltage i vores foreningsaftener. Medlemskort kan købes her og kvittering skal fremvises.

Vi har altid brug for aktivister til at holde stedet i gang – mød op – meld dig!

Har du forslag til arrangementer, så henvend dig gerne.

Kvindehusforeningen opstod i 1992 som en udløber af Kvindehuset. Vi flyttede i den forbindelse i mindre lokaler i Mejlgade 71, hvilket har begrænset vores aktivitetsniveau. På grund af støjgener kan vi ikke have udlejninger men må, efter aftale med ejer, afholde eet ”støjende” arrangement om måneden.

Foreningsaftener afholdes normalt alle fredage samt 1. og 3.lørdag. Vi drager nytte af hinandens erfaringer og hjælper hinanden med bolig, arbejde, flyttehjælp, udlån af værktøj, råd og vejledning. Vi lægger desuden lokaler til håndboldaftener, Gløgg, ud-af-huset-arrangementer, bingo, filmaftener, spilleaftener, kortklubber, kunstudstillinger, møder, generalforsamlinger m.v. – se vores kalender og sidste nyt for mere information.

Sapphos lokale bruges også af flere lokale foreninger til møder, forsamlinger osv. Du kan læse mere om grupperne her og se, om der skulle være nogle, der er relevante for dig. Grupperne er blandt andet LGBT Aarhus Rådgivning, LGBT Ungdom, T-Gruppen, Danish D-Lite og Aarhus Pride.

Sappho fejrer sin fødselsdag hvert år den 8. marts.

Vedtægter for Kvindehusforeningen af 8. marts 1992

Kontrolrapport